Panikangst
Panikangst er karakteriseret ved gentagne og uforudsigelige panikanfald, der ledsages af intense kropslige symptomer som hjertebanken, åndenød, rysten, brystsmerter og svimmelhed. Personer med panikangst kan opleve en overvældende frygt for at miste kontrol, dø eller blive sindssyg under et panikanfald.
Det er vigtigt at forstå, at panikangst ofte er et resultat af en kompleks samspil af flere faktorer, og det kan variere fra person til person.Behandlingen af panikangst involverer ofte en kombination af terapi og medicin. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv terapeutisk tilgang, der hjælper med at identificere og udfordre negative tanker og frygt forbundet med panikanfald. Eksponeringsterapi kan også anvendes, hvor personen gradvist udsættes for de situationer eller stimuli, der udløser panikanfaldene.
Medicinsk behandling kan omfatte anvendelse af antidepressiva eller angstdæmpende medicin. Disse lægemidler kan hjælpe med at reducere hyppigheden og intensiteten af panikanfald samt lindre angstsymptomer.
Derudover er der også selvomsorgsmæssige strategier, der kan hjælpe med at håndtere panikangst. Det kan omfatte dyb vejrtrækning, mindfulness-øvelser, regelmæssig motion, stresshåndtering og støtte fra nære relationer.
Det er vigtigt at søge hjælp fra en kvalificeret behandler, da panikangst kan have en betydelig indvirkning på ens livskvalitet og dagligdag. Med rettidig intervention og en individuelt tilpasset behandlingsplan er det muligt at reducere forekomsten af panikanfald, forbedre angstsymptomer og opnå en bedre livskvalitet.
Forskellige angstformer
Agorafobi
Agorafobi er karakteriseret ved en frygt for at forlade hjemmet, besøge butikker, deltage i forsamlinger eller befinde sig på offentlige steder, samt rejse alene med tog, bus eller fly. Ofte pga. frygt for oplevelsen af panikanfald.
Generaliseret angst
Generaliseret angst er en vedvarende angsttilstand, der ikke er begrænset til specifikke situationer eller omstændigheder. Typiske symptomer omfatter vedvarende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven. Personen oplever ofte bekymringer og frygt, f.eks. for egen eller nærmestes sygdom, ulykker eller død.
Panikangst
Panikangst er karakteriseret ved tilbagevendende panikanfald, der opstår pludseligt og uforudsigeligt, og som ikke er begrænset til specifikke situationer eller omstændigheder. Typiske kropslige symptomer omfatter stærk hjertebanken, åndenød, rysten eller skælven, brystsmerter eller trykken, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og følelsen af uvirkelighed. Frygten for at dø eller miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg kan også opstå.
Enkelfobi
Enkelfobi omfatter en række specifikke fobier, der er begrænset til bestemte situationer, fx angst for bestemte dyr som slanger, edderkopper eller mus, eller frygt for højder, tordenvejr, mørke, flyvning, klaustrofobi og synet af blod.
Socialfobi
Socialfobi, også kendt som social angst, indebærer en frygt for at blive negativt bedømt eller iagttaget af andre mennesker, hvilket fører til undgåelse af sociale situationer. Socialfobi er ofte forbundet med lavt selvværd og frygt for kritik. Der kan også opleves symptomer som ansigtsrødme, rysten på hænderne samt følelsen af at skulle kaste op eller tisse
OCD (Obsessive-compulsive disorder)
OCD er en angstlidelse, der kendetegnes ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstankerne er repetitive tanker eller ideer, der opstår i bevidstheden på en stereotypisk måde. Ofte er det ubehagelige tanker, som personen forsøger at afvise, selvom de er ufrivillige og ofte i modstrid med ens egne følelser. Tvangshandlinger er derimod adfærd, der gentages på en stereotypisk måde, selvom de hverken er behagelige eller nyttige. Personen forsøger at forhindre en frygtet begivenhed i at indtræffe, selvom det set udefra er meget usandsynligt. Hvis personen forsøger at modstå tvangshandlingerne, opstår der angst, og vedkommende føler sig tvunget til at gentage de tvangsprægede handlinger.