Behandlingstilbud
Jeg tilbyder terapeutisk behandling til klienter både med henvisning fra deres egen læge og private klienter. Desuden modtager jeg klienter med bevilling fra sundhedsforsikring, pensionskasse, fagforening eller arbejdsgiver. Jeg samarbejder med Prescriba og de forsikringsselskaber, som de repræsenterer.
Jeg arbejder primært med voksne klienter og modtager normalt ikke klienter under 16 år eller personer med misbrugsproblemer.
Henvisninger fra lægen dækker en bred vifte af situationer, herunder røveri, vold og voldtægtsofre, tidligere seksuelt misbrugte personer, trafik- og ulykkesofre samt pårørende til alvorligt psykisk syge eller invaliderede personer. Den omfatter også pårørende ved dødsfald, personer der har forsøgt selvmord, kvinder der har valgt provokeret abort efter 12. graviditetsuge på grund af misdannelser eller lignende, samt personer med let til moderat depression og angstlidelser, herunder OCD, der er 18 år eller ældre.
Private klienter kommer oftest pga. stress, konflikter, skilsmisse, problemer i parforholdet og vredeshåndtering.
Uanset din baggrund eller situation er du velkommen til at kontakte mig for at få mere information om mine behandlingstilbud og hvordan jeg kan hjælpe dig på din vej mod trivsel og velvære.
Behandlingen tager primært afsæt i kognitiv adfærdsterapi og enkelte gange mindfulness.
Populære behandlingstilbud
Angst
Angst er en naturlig reaktion, der hjælper os med at være opmærksomme og præstere i udfordrende situationer. Men når angsten bliver så overvældende, at den begrænser vores hverdag, kan det være nødvendigt med behandling.
Stress
For meget stress er yderst skadeligt for vores velbefindende. Den psykologiske behandling af stress involverer blandt andet en grundig gennemgang af de årsagsmekanismer, der ligger til grund for stress. Det er vigtigt at udforske disse mekanismer, da personen ofte er ubevidst om årsagsfaktorerne.
Sorg og kriser
Ved sorg og kriser tilbyder jeg terapi til dem, der har brug for støtte og vejledning i håndtering af tab, sorgprocesser og livskriser. Terapien fokuserer på at bearbejde tabet, finde mening og håndtere de følelsesmæssige udfordringer forbundet med sorg og kriser.
Overvindelse af Traumer: Støtte til Voldsofre og Tidligere Misbrugte
Personer, der har været udsat for røveri, vold, voldtægt, seksuelt misbrugt, eller alvorlige trafik- og ulykker kan opleve traumer som er svære at overkomme. Fælles har de brug for støttende samtaler, men også at overvinde, hvordan traumet påvirker dem i hverdagen.
Depression
Depression er en langvarig tilstand af uforklarlig nedtrykthed, intens træthed og følelse af håbløshed. I den psykoterapeutiske behandling fokuseres der blandt andet på de tankemønstre, der præger den depressive.
Lavt selvværd
Lavt selvværd kan være en kilde til betydelige udfordringer i ens liv og påvirke ens følelse af egen værdi og selvtillid. Psykologisk behandling af lavt selvværd fokuserer på at udforske og udfordre negative selvopfattelser samt at styrke og opbygge et sundt og realistisk selvværd.
Vredeshåndtering
Behandling tilbydes for dem, der ønsker at lære effektive strategier til at håndtere og regulere vrede. Terapien fokuserer på at identificere årsagerne til vrede, udvikle kommunikations- færdigheder og finde sundere måder at håndtere og udtrykke vrede på.
Pårørende til psykisk og fysisk syge personer
Pårørende til alvorligt psykisk og fysisk syge personer står ofte over for unikke udfordringer. Ofte ledsaget af stress, bekymring, skyldfølelse og følelsen af at være overvældet. Meget ofte tilsidesætter de egne behov.
Bestil en online samtale
Bestil et terapiforløb, der er lige så givende og sikre som traditionelle samtaler, men med den bekvemmelighed, det giver at kunne deltage via computeren eller telefonen.